onsdag den 18. februar 2009

Gode Råd

1. Rejseforsikring eller ej?

Når du tager på ferie i Europa op til en måned, er du automatisk dækket af Den offentlige Rejsesygesikring, på samme måde som når du har behov for lægehjælp i Danmark. Den Offentlige Rejsesygeforsikring dækker også hvis du skal hjemtransporteres pga. din sygdom.

Det er en god idé at tegne en rejseforsikring hvis:

- Du skal på en rejse, som går uden for Europa .
- Rejseperioden varer mere end 1 måned i Europa .
- Rejsen ikke er ferie.
- Du skal på studierejse, hvor du er tilmeldt en uddannelsesinstitution.

2. Tilpas forsikringen til dine rejseplaner

Det er vigtigt at tilpasse forsikringen til den rejse du skal på. Hvis du har tænkt dig at tage på "action" ferie og deltage i bjergbestigning, skiløb eller andre typer "farlig sport", skal du tegne en speciel forsikring til det. Hvis du vil arbejde er der også bestemte forsikringer til det.
Pointen er at du ikke må snyde dig selv ved at spare lidt på forsikringen, hvis du ved at du vil gøre nogle ting, der kræver den ekstra dækning. Hvad der kan gå galt, går galt.

3. Årsrejseforsikring ?

Hvis du har planer om at tage på mere end én større rejse iløbet af året, eller skal du på en meget lang rejse, kan det ofte betale sig at købe en årsrejseforsikring. De kan tegnes med samme dækning som enkeltrejseforsikringerne, men med den forskel at du er dækket på et ubegrænset antal rejser iløbet af et år.

4. Bagage, privatansvar og retshjælp

De fleste indboforsikringer dækker bagage, privatansvar og retshjælp på rejser af indtil tre måneders varighed både i Europa og resten af verden. Derfor er det ikke altid nødvendigt at tegne en rejseforsikring, som dækker bagage, privatansvar og retshjælp hvis du rejser i mindre end 3 måneder.

Kontroller din indboforsikringspolice inden du beslutter

5. Afbestillingsforsikring

Mange har den opfattelse at de skal angive hele rejsens værdi, når de tegner en afbestillingsforsikring. Det er da også rigtigt at præmien beregnes iforhold til dét som du angiver at være værdien af din rejse.

Forsikringsselskabet skal imidlertid kun give erstatning for den del af rejsens pris, som rejsearrangøren kan kræve betalt, hvis du afbestiller rejsen umiddelbart før rejsens påbegyndelse.

Hvis hele din rejse koster 10.000 kr, men beløbet som rejsearrangøren kan kræve betalt ved afbestilling er 4.000 kr skal du, når du tegner en afbestillingsforsikring, kun angive en forsikringssum på 4.000 kr, og ikke hele rejsens værdi. Præmien ville hos fx Gouda være 500 kr ved angivelse af 10.000 kr, mod 200 kr ved angivelse af 4.000 kr.

Der ville altså være 300 kr at spare ved blot at undersøge hvor meget du egentligt behøver at angive som rejsens værdi. Spørg altid din rejsearrangør inden du tegner en afbestillingsforsikring.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.